Irriteret over en langsom hjemmeside? Få 5 tips her!

Som hjemmeside- eller webshopejer er der ikke noget værre end en langsom hjemmeside. Det er ikke blot et stort irritationsmoment – det kan ifølge flere undersøgelser faktisk også koste dig på bundlinjen. En undersøgelse lavet for nogle år siden viste faktisk, at en øget loadtid på blot 1 sekund betød, at giganten Amazon potentielt måtte vinke farvel til 1,6 milliarder dollars på årsbasis. Helt så dyr er din langsommelige hjemmeside nok ikke, men i denne artikel kommer vi med fem råd til, hvorledes du kan hastighedsoptimere dit website – til glæde for dine kunder og bundlinjen.

1.    En hurtigere server

 

En af de vigtigste parameter i relation til din hjemmesides hastighed er din webserver. Serveren skal naturligvis kunne håndtere dine filer, men det er også vigtigt at være opmærksom på ting såsom CPU og RAM, der har stor indflydelse på, hvor hurtig din server er til at håndtere forespørgsler fra besøgende. Er din nuværende serverløsning ikke tilstrækkelig, kan du med fordel læse mere og eventuelt opgradere på denne side.

2.    Komprimering af billeder

 

Billeder er vigtige ift. at visualisere dit produkt eller din ydelse over for potentielle kunder, men har du ikke komprimeret dem, risikerer du, at de gør din side langsom. Det er heldigvis ganske nemt at komprimere billeder, uden at det forringer kvaliteten. På internettet findes en række gratis services, der kan reducere dine billedfiler med op til 95%, hvilket kan øge din hjemmesides hastighed betydeligt, hvis du har mange billedelementer.

3.    Skru ned på funktionerne

 

Ja, det er praktisk at have en smart kontaktformularen eller en avanceret bestillingsfunktion, men ikke desto mindre kan funktionalitet også blive for meget af det gode. Det handler om at finde en passende balance mellem funktioner, brugervenlighed og hastighed. Har du i dag et hav af forskellige funktioner, kan dette altså være årsagen til, at din side er langsom. Gå dem efter i sømmene og vurdér, om en eller flere kan skrottes for at forbedre brugeroplevelsen, idet mange forstyrrende elementer kan bevirke, at dine besøgende hopper fra eller vælger konkurrenten.

4.    Reducér mængden af kode

 

Det fjerde råd hænger på sin vis sammen med nummer 3 og handler om at reducere den mængde af kode og de scripts, der udgør din hjemmeside, herunder både HTML, Java og CSS. Dette kan igen være vanskeligt, da det ofte betyder, at du må skrotte dele af hjemmesiden med henblik på at hastighedsoptimere den samlede side. Ofte vil du dog også opdage, at flere scripts eller en stor mængde kode faktisk ikke bidrager med noget som helst, men bare ”fylder i regnskabet”. Overflødig kode kan du med fordel slette.

5.    Caching

 

Cachelagring gør dig i stand til at autogenerere færdige HTML-filer på din server. Dette kan forbedre din hjemmesides hastighed markant, idet serveren ikke er nødsaget til at gennemføre databaseopslag og foretage en dynamisk generering af HTML til hver eneste sidevisning.

Vi håber, ovenstående råd har kunnet hjælpe dig med at øge din hjemmesides hastighed og komme frustrationen til livs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.