Hverdagens madspild: Sådan stopper du med at smide penge i skraldespanden

Hvad smed du ud i sidste uge?

Tænk efter. En halv agurk, der var blevet slat. Et brød med skimmel i hjørnet. Rester fra onsdagens aftensmad, der aldrig blev spist torsdag alligevel. De fleste danske husstande smider mad ud for 4.000-6.000 kr. om året. Det er ikke småpenge. Og det er mad, der var helt fin, da den blev købt.

Problemet starter i supermarkedet

Vi køber for meget. Tilbuddene lokker, og vi griber den store pakke, fordi kiloprisen er lavere. Men halvdelen af den store pakke ender i skraldespanden, fordi vi ikke når at spise det hele. Den billige kilopris blev pludselig den dyreste.

Løsningen er kedelig, men den virker: en indkøbsliste, baseret på en plan for ugens måltider. Ikke en detaljeret opskriftsamling, bare fem svar på “hvad spiser vi?” Det tager ti minutter at lave, og det halverer impulskøb. Køb kun det, der står på listen. Ingen undtagelser.

Køleskabet er en tidsbombe

Det meste madspild sker ikke, fordi maden er dårlig. Det sker, fordi vi glemmer den. Agurken ryger bagerst i grøntsagsskuffen. Osten gemmer sig bag mælken. Og de rester fra i tirsdags? De står i en uigennemskuelig beholder, som ingen tør åbne.

Organiser køleskabet som en butik: det der skal bruges først, står forrest. Gennemsigtige beholdere gør indholdet synligt. En fast ugentlig gennemgang, gerne søndag, hvor du tjekker, hvad der skal bruges op, og hvad der kan fryses.

Frysning er undervurderet. De fleste fødevarer kan fryses uden kvalitetstab: brød, ost, suppe, sovs, kød, bær. Tag det op om morgenen, og det er klar til aftensmad. Ingen grund til at smide det ud, bare fordi du ikke spiser det i dag.

Portionsstørrelser er gætværk

Vi laver for meget mad. Og resterne ender oftest som spild, fordi “vi spiser det i morgen” sjældent holder. En køkkenvægt og lidt opmærksomhed løser det. 75 gram tør pasta per person. 150 gram kød. 200 gram kartofler. De tal dækker de fleste voksne.

Måltidskasser har netop den fordel, at portionerne er præcist afmålt. Du får nøjagtigt den mængde, opskriften kræver. Intet overskud, intet spild. Skagenfood er en af de udbydere, der satser på nordiske kvalitetsråvarer i afmålte portioner. En gennemgang af deres koncept og priser findes på https://sammenlignmåltidskasser.dk/anmeldelse/skagenfood, som sammenligner dem med andre udbydere.

Rester kan bruges

Kogte kartofler fra i går bliver til biksemad i dag. Stegt kylling bliver til sandwich eller salat. Grøntsagsrester samles i fryseren, og når posen er fuld, koger du en bouillon. Det er ikke avanceret madlavning. Det er sund fornuft.

Den enkleste regel: lav aldrig mad, du ikke har en plan for at spise. Og spis altid det, der er ældst, først. Resten klarer sig selv.

Irritation og træthed: Hvad kroppen prøver at fortælle dig

Hvis du er mere irritabel end normalt, og trætheden hænger fast trods søvn, er det værd at kigge på tre ting: din kost, dit stressniveau og din søvnkvalitet. Irritation og træthed optræder sjældent alene. De er forbundne, og de peger næsten altid i samme retning: kroppen mangler noget, den har brug for.

Forbindelsen mellem irritation og træthed

Mange tror, at irritabilitet er et karaktertræk eller en konsekvens af en dårlig dag. Men konstant irritation, den slags der blusser op over småting og gør dig svær at være sammen med, har ofte en fysiologisk forklaring. Søvnmangel sænker tærsklen for frustration. Lavt blodsukker gør dig kort for hovedet. Og mangel på næringsstoffer som magnesium, B-vitaminer og jern påvirker direkte produktionen af de neurotransmittere, der regulerer dit humør.

Træthed forstærker det hele. Når kroppen kører på reserve, bliver alt sværere. Koncentrationen daler, tålmodigheden skrumper, og små irritationsmomenter, der normalt ikke ville betyde noget, fylder pludselig det hele.

Søvn er den første ting, du bør undersøge

Dårlig søvnkvalitet er den hyppigste årsag til kombinationen af træthed og irritabilitet. Og med dårlig søvnkvalitet menes ikke nødvendigvis for få timer. Du kan sove otte timer og stadig vågne udmattet, hvis søvnen er fragmenteret eller for let. Stress, koffein efter kl. 14, skærmtid inden sengetid og et for varmt soveværelse er de mest almindelige forstyrrelser.

En fast sengetid, et mørkt og køligt rum og skærmfri tid den sidste halve time inden sengetid er de tre ændringer, der giver hurtigst resultat. Det lyder kedeligt. Det virker.

Kost og næringsstoffer

Kosten er det næste sted at kigge. Kroppen producerer humørstabiliserende stoffer som serotonin og dopamin ud fra det, den får tilført. Mangler byggestenene, falder produktionen. Og resultatet mærkes som irritabilitet, nedtrykthed og manglende energi.

Magnesium er en af de mest oversete mangler. Lavt magnesium giver muskelspændinger, søvnproblemer og øget irritabilitet. B-vitaminer, særligt B6 og B12, er afgørende for nervesystemets funktion. Jern transporterer ilt til hjernen, og lavt jern giver en tåget, tung følelse, der ligner depression. D-vitamin påvirker humøret direkte og er mangelfuldt hos mange danskere fra oktober til april.

En varieret kost med fed fisk, grøntsager, fuldkorn, nødder og bær dækker det meste. Men i perioder med stress eller ensidig spisning kan kroppen komme bagud. For dem, der vil undersøge hvilke tilskud der er relevante ved vedvarende træthed, findes der gode oversigter (https://www.mitkosttilskud.dk/kosttilskud-mod-traethed/ gennemgår de mest dokumenterede typer og deres effekt). En blodprøve hos din læge afslører, om der mangler noget konkret.

Stress: den stille forstærker

Kronisk stress er en tredje faktor, der binder irritation og træthed sammen. Når kroppen er i konstant alarmberedskab, producerer den mere cortisol end den bør. Cortisol forstyrrer søvnen, øger blodsukkeret, nedbryder muskelmasse og gør dig mere reaktiv på stimuli. Det er derfor, du snapper ad din partner over en glemt opvaskemaskine efter tre ugers overarbejde.

Stresshåndtering behøver ikke at betyde yoga og meditation, selv om begge virker. For mange er det nok at sænke tempoet bevidst: en gåtur uden telefon, ti minutters stille tid om morgenen, eller bare at sige nej til noget, der ikke er nødvendigt. Kroppen registrerer det, og cortisolniveauet falder over dage og uger.

Hvornår det kræver en læge

Irritabilitet og træthed, der ikke forbedres efter fire til seks uger med bedre vaner, bør undersøges. Bag symptomerne kan der ligge stofskifteproblemer, søvnapnø, jernmangel, depression eller andre tilstande, der kræver professionel vurdering. En blodprøve er typisk det første skridt, og den kan afsløre ubalancer, der ikke er synlige udefra.

Tag det alvorligt. Kroppen sender ikke signaler uden grund.

Det store billede

Irritation og træthed er sjældent noget, der løses med én ting. Det er en kombination af søvn, kost, stresshåndtering og eventuelt målrettede tilskud, der tilsammen bringer kroppen tilbage i balance. Start med den ting, der er nemmest at ændre. For mange er det søvnrutinen. For andre er det at erstatte den tredje kop kaffe med et glas vand.

Giv det tid. Kroppen tilpasser sig ikke fra den ene dag til den anden. Men over to til fire uger mærker de fleste en forskel, der er svær at overse. Og den forskel smitter af på alt andet: på humøret, på relationerne og på den generelle livskvalitet.

Mere sundhed i hverdagen

De fleste ønsker nok at få sig en sundere hverdag, hvor man netop bliver bedre til at passe på sig selv og sin krop. Ofte er det dog en del nemmere sagt end gjort – for hvad er det egentlig, der skal til, for at man generelt bliver et sundere menneske?

Det handler egentlig primært om, at man generelt får nogle sundere vaner i hverdagen, så det behøver faktisk ikke at være så svært, som det lyder – det handler nemlig meget om tilvænning. Så se med herunder og få inspiration til nogle ting, du kan gøre, for at blive sundere.

Sund mad med måltidskasser

En sundere livsstil handler om, hvad du indtager, så det skal du også tænke lidt over. Hvis du gerne vil garantere, at du får sund aftensmad hver aften, så kan det faktisk være en rigtig god ide med en måltidskasse, da der her er mulighed for at vælge imellem en masse sunde og spændende opskrifter til hverdagen. Få flere tips her til at vælge den perfekte måltidskasse til dig, som ønsker at holde dig selv oppe på at spise sundere mad til hverdag.

En daglig løbetur eller gåtur

For at blive sundere er det selvfølgelig også en rigtig god ide at få noget mere bevægelse ind i sin hverdag, og her er der flere forskellige ting, man kan gøre. Man kan selvfølgelig starte til en sportsgren som fodbold eller badminton, men hvis man synes det er lidt for tidskrævende, så kan det faktisk godt være nok med nogle løbeture en gang imellem. Du kan eventuelt gøre det sådan, at du hver anden dag løber en tur, og at du de andre dage i stedet går en tur. Det er i hvert fald en god måde at starte på.

Sådan hjælper du dit barn igennem de svære følelser som frustration og vrede

For børn kan det være rigtig svært at håndtere de svære følelser. Specielt fordi de voksne i barnets liv ofte forsøger at få barnet til at glemme de dårlige følelser eller hurtigt at komme videre fra de svære følelser. Det gør de voksne ofte i en god mening, men lige så ofte fordi de simpelthen ikke ved, hvordan de ellers skal hjælpe barnet. Her får du et par råd til, hvordan du bedst muligt kan hjælpe dit barn igennem svære følelser. 

Undgå at skynde barnet igennem 

Alle kan blive vrede, sure, kede af det eller irriterede og det er alle normale og legitime følelser, alligevel er det så svært for voksne mennesker at se børn have disse følelser. Derfor prøver de voksne ofte at få barnet hurtigt over på den anden side igen og være glad. Men ingen mennesker kan være glade altid. Dette gælder også børn. Når de voksne vælger at skynde et barn igennem de svære følelser, så lærer barnet aldrig, hvordan det skal håndtere de her følelser – heller ikke i sit voksenliv. 

Men hvad gør man så? 

Men hvad gør man så i stedet for? Ofte er det jo i en god mening, at den voksne siger ”så slemt var det heller ikke” eller ”vær nu glad i stedet”, men disse udtryk hjælper ikke barnet. Du bør i stedet sætte dig ned og hjælpe barnet med at give de her svære følelser nogle ord og udtryk. På den måde lære barnet at sætte ord på sine frustrationer og får mulighed for at gennemleve de ”dårlige følelser”. Hvis du ikke ved, hvordan du skal hjælpe dit barn med at sætte ord på, så er der rigtig mange gode børnebøger om disse emner, som du kan læse sammen med dit barn. I kan også lave en personlig børnebog, hvor dit barn lærer om de svære følelser og igennem børnebogen kan få hjælp til at håndtere følelserne for eksempel med meditation. 

Bekæmp stress og andre lidelser

Lider du af stress, eller har du let ved at blive irriteret og træt? Har du prøvet at få mere søvn, gå ned i tid på arbejde eller ændre dine kostvaner uden, at det har hjulpet dig? Så bør du læse med her. Det kan nemlig sagtens være, at din hjerne har brug for at koble af på andre måder, end hvad du er vant til. Mange ved det ikke, men det er faktisk muligt at stimulere ens hjerne på en helt speciel måde via gaming. Det er en måde, hvorpå du kan koble helt af og kun fokusere på det spil, du nu vælger at spille. Denne guide fortæller dig om det nyeste indenfor gaming nyheder, så du ved, hvad du har af muligheder.

 

Gaming nyhederne i 2018

Måske du har været vant til at spille for 10 år siden, men det stoppede da hverdagen blev for travl. Er dette tilfældet så bare rolig! I år er der nemlig mange af de ældre spil, som bliver opdateret og udgivet igen. Så du kan spille de spil, du spillede førhen. Er du til action, så har du også her mange valgmuligheder. Der er eksempelvis udkommet et nyt Spiderman spil. Også fantasy spil er en mulighed. Du kan få spil, hvor du er et dyr, som lever i fremtiden. Her vil der være forskellige oplevelser og opgaver, og i alle spil vil du kunne stimulere din hjerne, hvilket kan være behjælpeligt med at bekæmpe diverse lidelser.

Symptomer kan betyde mange ting

Nogle gange kan man mærke en ændring i helbredet, der ikke føles som det plejer. Det kan være symptomer på sygdom eller blot noget forbigående, som man ikke skal bekymre sig om. Nogle symptomer er mere bemærkelsesværdige end andre, men det man skal være mest opmærksom på, er om de optræder samtidigt med andre symptomer. For det kan være med til at anskueliggøre, om der er tale om en sygdom. En almindelig hovedpine er normalt ikke noget at være nervøs over, da det kan skyldes mange forskellige faktorer i hverdagen. Men har man samtidig en følelse af stivhed i nakke og ryg, kvalme, opkastninger, træthed og ugidelighed, feber og kramper, kan der eksempelvis være tale om meningitissymptomer, og man bør opsøge en læge hurtigst muligt for at høre nærmere.

Sygdomme med ensartede symptomer

Hovedpine kan også være et led i stresssymptomer, der – udover hovedpine – indebærer hjertebanken, svedeture, flere og oftere infektioner, smerter i maven og svindende appetit. Mindsket appetit og mavesmerter er også nogle af de typiske mavesårssymptomer, der kan vise sig, foruden blod i opkast og afføring, pludseligt vægttab og anderledes afføring. Derfor kan man sommetider forveksle visse symptomer, og det er altså vigtigt at være opmærksom på, om der forekommer andre sygdomssymptomer. Disse kan nemlig være med til at give en idé om, hvad det kan være for en sygdom, der er tale om. Formindsket appetit er desuden et symptom på sukkersyge iblandt andre sukkersygesymptomer som stort vægttab, man er meget træt, har ofte vandladning, infektioner i hud og på slimhinder og kløe i kønsorganerne. Diabetessymptomer involverer mange af de samme symptomer, men også kvalme og føle- og synsforstyrrelser.

Symptomer på andre tilstande

Symptomer kan også være en følge af mere mentale tilstande, der kan vise sig fysisk og i adfærden. Både PTSD-symptomer, ADHD-symptomer og angstsymptomer er eksempler herpå. Angstsymptomer kan indebære vejrtrækningsproblemer og åndenød, kvælningsfølelse, tænderklapren, rysten, sved, svimmelhed og hjertebanken, som alle er fysiske symptomer på mentalt ubehag. PTSD-symptomer viser sig som årvågenhed, mareridt eller flashbacks om et traume eller, at man fjerner sig fra alle situationer, der kan minde om traumet. ADHD-symptomer kan også vise sig fysisk fra en alder af 4-6 år og frem ved hyperaktivitet og impulsivitet samt opmærksomhedsproblemer, hvoraf mindst to af de tre skal være til stede for, at man kan tale om en eventuel diagnose.

1 2 3