Irriteret lyske?

Har du en irriteret lyske eller mange smerter, så kan det skyldes flere ting. Den hyppigst forekommende årsag til smerter eller gener i lysken er overbelastning, som enten kommer ved langvarig overbelastning eller ved en enkel træningssituation, hvor det måske har givet et lille smæld, som hvis du har fået en lille sportsskade eller lignende. Længevarende overbelastning skyldes for eksempel noget fra dit arbejde, eller mange års sportstræning. Hvis det skyldes dit arbejde, kan det hænge sammen med mange tunge løft, forkerte arbejdsstillinger med mere. Det er et udbredt problem for mange mennesker, og det er som sådan ikke en decideret skade, men det fører til irritation eller smerter, som gør at de for eksempel ikke føler sig lige så mobile som før. Hvis der er tale om en pludseligt opstået skade, og hvile og reduktion af træning ikke virker efter nogle dage, så skal det undersøges, så det udelukkes, at noget er gået i stykker inde i enten hofte – elle lyskeområdet. Muskler og senere kan blive revet og så skal der gøres noget ved det.

Symptomer

Har du en irriteret lyske, og det ikke går væk af sig selv, så skal du reagere og gøre noget ved det. Prøv om du kan lokalisere hvor genen kommer fra, og skriv det ned. Du skal også beskrive irritationen. Hvordan føles det, er det en smerte, stikker det eller er den lokal, og kommer og går den hele tiden. Jo bedre du beskriver din oplevelse, des bedre mulighed har du selv, og eventuelt en læge for at gøre noget ved dit problem.

Overbelastning

En midlertidig overbelastning vil hurtigt fortage sig ved hvile og ro, og så vil du kunne tage fat som før, dog med fokus på for eksempel rigtig arbejdsstilling, og at du undgår tunge løft og skæve bevægelser. På den korte bane kan flere smertelindrende midler have en god effekt på irritationen eller smerterne, men hvis det virker som om, at det ikke forsvinder, så skal du søge hjælp fra lægen, som kan vurdere sagen, og måske give dig enten medicin eller sende dig videre til flere undersøgelser. Har du mange år på bagen, så kan det sagtens være slidtage eller gigt, som begynder at vise sig, og så skal du bare tage den lidt mere med ro, dog uden at gå helt i stå i forhold til motion. Let motion er sundt og forebygger både skader og at din krop forfalder, så det er vigtigt, at du finder en god balance, hvor du kan motionere, uden smerter selvfølgelig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *