Offentlige tilskud du går glip af – boligejernes skjulte muligheder
Der ligger penge og venter på dig. Ikke i metaforisk forstand, men helt bogstaveligt. Staten, kommunerne og diverse puljer tilbyder tilskud til boligforbedringer, som overraskende få boligejere udnytter. Nogle puljer løber endda ud med ubrugte midler hvert år.
Hvorfor søger folk ikke? Fordi de ikke ved det eksisterer. Lad os ændre det.
Tilskud til varmepumper
Varmepumper er en af de største investeringer en boligejer kan foretage – og en af dem, der er bedst støttet økonomisk. Energistyrelsen har i flere år haft tilskudsordninger målrettet boligejere, der skifter fra olie- eller gasfyr til en varmepumpe.
Tilskuddets størrelse varierer fra år til år og afhænger af puljens størrelse og ansøgningstidspunktet. Men beløb på 15.000-30.000 kr er ikke usædvanlige. Det reducerer den samlede investering markant og forbedrer tilbagebetalingstiden.
Vigtigt: du skal typisk søge inden arbejdet påbegyndes. Starter du installationen før ansøgningen er godkendt, mister du retten til tilskuddet. Det er en fælde som mange desværre falder i.
For en samlet gennemgang af tilskudsmulighederne og aktuelle priser kan du kigge på bygguiden.dk/tilskud-varmepumpe/, der dækker de forskellige ordninger.
Håndværkerfradraget
Servicefradraget – populært kaldet håndværkerfradraget – er en anden stor mulighed. Det lader dig trække arbejdsløn fra i skat for bestemte typer energiforbedringer og klimatilpasning.
Fradraget gælder per person i husstanden, så bor I to voksne, kan I begge udnytte det. Det kræver digital betaling og at arbejdet er udført af en momsregistreret virksomhed. Sort arbejde giver ikke fradrag – naturligvis.
Ifølge Skattestyrelsen er der klare regler for, hvilke opgaver der kvalificerer sig. Isolering, vinduesudskiftning, varmepumper og visse VVS-opgaver er typisk omfattet. Malerarbejde og rene renoveringsopgaver er det ikke.
Kommunale klimapuljer
Det her er den mulighed, der flyver under radaren. Mange kommuner har deres egne tilskudspuljer til klimatilpasning. Det kan dække alt fra regnvandsopsamling over faskiner til separering af regnvand og spildevand.
Beløbene varierer voldsomt. Nogle kommuner giver 5.000 kr. Andre op til 40.000-50.000 kr for et komplet LAR-anlæg (Lokal Afledning af Regnvand). Ring til din kommune og spørg direkte. Det tager ti minutter, og svaret kan være overraskende positivt.
Puljerne er typisk først-til-mølle. Er budgettet brugt op, må du vente til næste år. Så søg tidligt – helst i første kvartal.
Energimærkning og værdiforøgelse
Når du foretager energiforbedringer, stiger din boligs energimærkning. Det lyder abstrakt, men det har konkret værdi. En bolig med energimærke C sælger bedre end en med mærke F. Og forskellen i salgspris kan sagtens overstige investeringen i forbedringerne.
Køberene er blevet mere bevidste om energiomkostninger. En bolig der koster 3.000 kr om måneden i opvarmning er markant mindre attraktiv end en der koster 800 kr. Det afspejler sig direkte i betalingsvilligheden.
Kombiner ordningerne
Det bedste ved tilskud og fradrag er, at de ofte kan kombineres. Du kan få tilskud til varmepumpen OG trække arbejdslønnen fra i skat. Du kan få kommunalt tilskud til regnvandshåndtering OG bruge håndværkerfradraget på den del der kvalificerer sig.
Et konkret eksempel: en varmepumpe til 100.000 kr. Energitilskud: 20.000 kr. Håndværkerfradrag på arbejdslønnen: yderligere besparelse på skatten. Samlet kan din reelle udgift ende tæt på 60.000 kr. Det ændrer regnestykket fuldstændigt.
Nøglen er at undersøge alle muligheder inden du starter. Lav en liste over relevante ordninger, tjek betingelserne, og søg dem der kræver forhåndsgodkendelse. Så får du mest muligt ud af din investering.