Guide: Vælg den rigtige HP printer til dit behov
Det kan være svært at vælge mellem alle de forskellige modeller, som findes indenfor HP. Især hvis man er en, der ikke ved meget om printere, kan det være svært at navigere rundt, og man kan hurtigt miste pusten.Derfor vil vi gerne give dig en lille liste over ting, som du kan overveje før dit køb, så du kan få valgt den helt rigtige printer.
Vi kan nemlig ikke komme ind på, lige præcis hvilken HP printer, der er bedst for dig, da det kommer an på, hvad du skal bruge printeren til, dit budget og dine ønsker for, hvad den skal kunne.
Hvad er dit behov?
Hvad skal printeren bruges til? Skal den bruges til at printe dokumenter ud eller billeder? Skal den bruges meget eller kun få gange om måneden? Ved at klarlægge sit behov kan man nemmere finde frem til, hvad printeren skal kunne, og hvilke egenskaber der vil være bedst, at den besidder.
Hvad er dit budget?
En printer kan variere meget i pris og kan koste alt fra et par hundrede til flere tusinde kroner. Når man køber en dyrere printer, så betaler man ofte for hurtig printhastighed og kvalitet.
Store virksomheder, fotografer m.m., som der stiller høje krav til deres printere, køber ofte de dyrere printere, da de har brug for en hurtig printer med høj kapacitet. Derudover skal man også tænke over driftsomkostningerne ved printeren. Man kan nemlig løbe ind i at have købt en billig printer, men hvor driftsomkostningerne bliver tårnhøje. En faktor, som er med til at påvirke omkostningerne til printet, er eksempelvis hvor meget farve, som printeren bruger.
Hvilken størrelse skal printeren udskrive i?
De fleste private forbrugere køber A4 printere, da det ofte er den papirstørrelse, mange bruger til de almindelige udskrivninger. Dog vil nogle virksomheder gerne kunne printe i et større format. Eksempelvis A3. Ønsker du både at kunne printe i A4 og A3, kan en A3 printer være et godt valg, da disse printere kan printe begge størrelser.
En eller flere funktioner?
Har du brug for både at kunne printe, scanne, faxe og kopiere dokumenter? Eller er en af disse funktioner nok? Printere der kan mere end en funktion, kalder man for multifunktionsprintere. Disse kan være en god investering, hvis du skal bruge flere funktioner. Derudover så er det ofte billigere at købe en multifunktionsprinter end flere printere, der kun har en funktion.
Farve eller sort/hvid?
Skal printeren kunne printe i farver, eller har du kun brug for den kan printe i sort/hvid? Du kan samtidig overveje, hvordan dit behov kommer til at være ude i fremtiden.
Sikkerhed
Når vi tænker sikkerhed, tænker de fleste nok ikke på printere, men det kan være en god ide at gøre sig nogle overvejelser omkring. Især hvis man skal bruge printeren på arbejdspladsen. En populær sikkerhedsfunktion er, hvor man kun kan hente sit print ved at bruge en kode, ID-brik eller fingeraftryk. Derved får andre ikke fat i dine dokumenter.
Andre ting der er vigtige at overveje
Andre ting, som er vigtige at overveje, er:
- Printhastighed
- Printkvalitet
- Printteknologi
- Andre egenskaber (Wifi m.m.)
Efter du har gjort dig dine overvejelser, er du klar til at vælge din nye printer og derved begynde at kigge på de forskellige printere fra Hewlett-Packard, som du kan vælge imellem. Printerne er velegnede til næsten alle slags behov. Derudover er de brugervenlige og udskriver i særdeles gode kvaliteter. HP printere er funktionelle og kan fås i mange forskellige prisniveauer, så de passer til næsten ethvert budget.